8/8/2014 0 Comments Svends blog no 4Hej Alle
Vi vil vaere I Danmark snart, vil gerne have besog eller besoge jer mens vi der, kan i sende jeres mobile nummer naar i har tid. Vores plan: Danmark fra 10 juli til omkring 1 august Svend Anker og Svend, Spanien / Frankrig Santiago de copostelo det meste af august Helen England det meste af august September ????? Oktober tilbage til Australien dato? Sidste email fra denne tur. For at komme til Turkmenistan maa vi tilbage i Uzbekistan, i 2 af de byer hvor vi allerede havde tilbragt tid for 4 uger siden, "Samarkand og Bukahra" paa en maade skont at vaere tilbage og kende stederne, saa vi nod det nok mere anden gang, skulle ikke ud og tage en masse billeder, og finde stederne vi ville se, bare nyde omgivelserne og lade indtrykkene synke ind. Men Turkmenistan, det meget lukkede land hvor det er saa svaert at komme ind, og hvor vi havde hort saa mange forskellige reporter fra andre rejsende VENTEDE. Tidlig start 5:30 morgenmad 6:00, forste taxi 6:30, saa bus saa taxi igen og vi endte op med at vaere ved graensen 8:30 , en halv time for de officielt var aaben, vi var de forste til at krydse graensen, var faktisk ikke saa slemt, de ville se alt vi havde med os, og specielt om vi havde religiose boger, CD og DVD's Med mange forskellige maader af transport, ( gaa, 2 forskellige lastbiler, taxi ) kom vi endelig ind til forste by ved 12 tiden, jeg fik efter lange forhandlinger organised en taxi 600km til byen Ashgabat til vores hotel vi haabede at bo paa. Turkmenistan: 11 x storre som Danmark 5 mill indbyggere, det meste af landet er orken meget flat tort og ufrugtbart, dog bruger man saa meget vand man kan, fra Pamir bjergene i Tajikistan til at dyrke store omraader langs floden som deler Uzbekistan og Turkmenistan. Landet har utrolig store olie og gas felter som giver landet utrolige indkomster, som er styret af en diktator (President) Presidenten som tog over efter Sovietunionen var oplost i begyndelsen of 90erne, lukkede landet og havde ideen at bygge et nyt Kuwait, men havde ogsaa store ideer om sig selv, al opposition blev faengslet eller forsvandt. ugedagene for exsemple blev navne aendret fra mandag til sondag til presidentens familie medlemmers navne, mange helt skorre aendringer blev udfort, udodelig var han ikke, i en alder af 66 i 2008 dode han af et hjertetildfaelde, og man ( den vestlige verden troede at frie valg var i udsigt ) men presidentens ( lovechild ) "son uden for aegteskab, da presidenten var kun 17 aar" overtog som president, "valgt af befolkningen" Det ser ud til at befolkningen er ret tilfredse, spiser godt og er ved godt mod. Bezin priser = 4,6 liter for en $, Politi / militaer 4 stk paa alle vej hjorner / parker / bygninger i Ashgabat, ikke at de gjorde os noget, men de havde en flojte som de brugte hele tiden, og havde altid nogen lokale biler stoppet og gav boder, de stoppede os naar vi tog photos, det bedste var at go op til dem snakke lidt smile og saa tage et hurtig photo. Religion var ikke meget brugt under soviet tiden, er lidt mere bredt nu, men meget afslappet, de beder lidt, drikker ol og vin, og kvinderne skal ikke have hoved eller koppen afdaekket, dog ser man mange kvinder med deres speciele hovedtorklaede, som har forskellige meninger, Gift / ugift men optaget / fri paa makedet haha Vejene er ret gode i Tyrkmenistan. Ved 19:30 tiden var vi i Ashgabat, taxien tog vores bagage ud af bilen og der stod vi i en utrolig flot by hvor alle bygninger saa langt vi kunne se er beklaedt i hvidt 3 cm italiensk marmor fra 2 til 15 etage hojde. Ashgabat efter selvstaendigheden i 90erne blev aendret fra en lille by bygget hurtigt i Soviettiden, efter et jordskaelv fuldstaendig odelagde byen i 1948 ( 110000 mennesker blev draebt ) til en moderne by hvor alle bygninger er belagt med 3 cm italiensk marmor, fuldsaendigt skort og spild af resources Hotellet var fuldt saa efter at blive kort rundt i 3 forsellige taxier og kl 22:30 fandt vi endeligt et hotel uden for byen, et typisk gammelt soviet hotel, vi fandt en pizza restuarant som solgte ol, saa efter pizza og nogle oller folte vi en interesant dag havde kommet til en ende. Vi kunne kun vaere i Tyrkmenistan i faa dage, saa vi udforskede byen naeste morgen, for vi efter lange forhandlinger fandt en taxi til at tage os 250 Km nordpaa til en lille orken by som hedder Dawasa, hvor der ca 25 km uden for landsbyen ( 3 huse ) er et gas crater som ved en fejltagelse har braendt i mange aar. I soviet tiden borede man efter olie og gas, meget giftige gas kom ud, saa man besluttede at ville braende gassen, og siden da har man ikke vaeret i stand til at stoppe gassen braende, saa nu er det som et helvedes hul i orknen, tiden at se dette crater er bedst ved solnedgang, vi fik organised en fyr i hans 4 wheel drive til at tage os ud gennem orknen til dette nu 85 meter i diameter og 40 meter dybe crater klokken 19 og tilbage kl 22, interesant faenomen og vaerd at tage den lange vej for at se. Tilbage til Ashgabat naeste morgen paa stop med 2 forskellige lastbiler, som ikke har lov til at tage rejsende, saa naar det var politi check maatte jeg om bag gardinet, vi havde god tid i Ashgabat til at gore vores sidste udforskninge saa vi kunne tage til Iran naeste dag, en chance for en anden og spaendende graense overgang. En tidlig start og forventning om en lidt udfordrende dag var foran os, taxi 15 til 20 km til graensen, vi havde faktisk ikke lov til at forlade landet ved denne greanseovergang, men lidt smil, haandtryk og fortaelle dem hvor dejligt deres land var, var vi ude af landet Tyrkmenistan uden problemer, var nu i ingenmandsland i 25 km ( minibus ) for vi ankom til den Iranske graense. Maa indromme det var ikke mange mennnesker maaske 30 eller 40 vi var de eneste ikke lokale, Helen fik hendes hoved og haar klaede paa og vi var klar til kamp haha Det tog et par timer for vi var igennem, det var relativt en nem omgang, de checkede pas / visa nogle gange i forskellige kontorer, saa vores bagage som de faktisk ikke checkede, men gav mig ( ikke Helen ) et haandtryk og sagde ha en god ferie i Iran, en meget god start til dette land, hvor mange ikke har vaeret saa glade for os at rejse i. Iran: 1,648,159km2. 37 x storre end Danmark, ca 80 mill indbyggere ( befolkningen er fordoblet siden 1979 revolutionen ) man er nu tilbage til smaa familier, men igen inden for de sidste maaneder har regeringen begyndt at reklamere til befolkningen at have flere born, og maend bliver faengslet hvis de for (vasectomy) "Snippet" Mange iranere vi snakkede med, undrer sig over hvad Ayatollah Hamony "ryger" landet kan ikke som det er nu give den exsisterende befolkning nok vand og andre resourcer som landet har behov for, for at overleve. VAND er et utroligt stort problem for Iran Meget store dele af Iran er orken, det nordlige er bjerge og meget frugtbart "tropisk" langs the Caspian Sea ( Caspiske hav ) og op til graensen til Tyrkiet. Man har nogle fantastiske ski omraader nord for Tehran. Benzin priser er 5 liter per $ nu er priserne 3 liter per $, ( men restrictioner hvor meget folk kan kobe ) diesel er ca 12 liter per $ Den officielle kurs er 2500 rial = $1, black market kursen er 3170 rial = $1 Ingen alkohol, meget strafbart, Locale SAIPA biler, rejse i bus / tog / fly er utrolig billig, ex. bus= 500km $6 utrolig god kvalitet paa busser tog og fly. Var nu i den Islamske republic of Iran, selv om vi havde forventet det !!!!! var det noget af et chock baade for mig selv og for Helen, kvinder jeg mener alle kvinder var nu fuldstaendig covered up, i sort over det hele 90 %, 10 % lidt lysere stof, hoved og skulder hedder Hijab, den sorte kjole ( Telt ) hedder Chador hvis kvinderne ikke gor det bliver de arresteret, naar vi er paa en lang distance bus er det Ok, kvinder og maend sidder sammen, naar man kommer til bybusserne og S- tog er kvinder nede bag i bussen og seperate tog vogne og maend foran, naar det er koer ved bageren har kvinder en ko og maend en anden, i moskeerne har kvinder sin del og maend en anden, det tager lidt at blive vandt til, det gaar ok nu, bliver interesant at se om vi kan blive ved med det naar vi kommer til Danmark.?? Generelt ser det ud til at tingene er i orden her i Iran, veje huse ser meget godt ud, biler / busser laver de selv under licence og man producerer sine egne biler Saipa eller Layland, maa nok sige at Iranerne korer meget vildt, en 4 spors vej er tit og ofte en 5 eller 6 spors vej, og mindst 95% af bilerne har buler, helt utroligt. Vi bliver behandlet som filmstjerner hvorend vi er ( undtagen ved taxi cheforerne og faa unge ) alle vil snakke med os, vide hvor vi kommmer fra have billeder taget med os OSV. OSV. Vi bliver inviterent til deres hjem til Tea, mad og overnatninger, 3 gange har vi accepteret og haft en fantastiske, Iranerne generelt er virkelig gode mennesker og vil saa utrolig gerne vaere part af verden som den er, men har en regerinng som gor det meget vanskelig for dem, mange af dem som vi snakker med udtrykker at de er som et dyr i en celle og har for tiden ikke nogen chance for at flygte. Alle haaber og beder at santionerne bliver stoppet efter forhandlingerne in Geneve. Santionerne har virkelig haft effect, noget jeg er meget overrasket over, men alle vi snakker med mener det har utrolig stor betydning for Iran at santionerne ophorrer hellere for som senere. Vores forste stop var Mashhad 2 mill indbyggere i bjergomrraadet i ost Iran ( neststorste by i Iran ) ikke langt fra Afhganistan, den helligste by i Iran, har et stort moske complex "Harram" det er "STEDET" for shi'ite muslimer som Mecca er for alle muslimer, Helen og jeg havde aeren af at besoge Harram 2 gange, man foler virkelig det er et sted som betyder meget for alle disse troende, maa nok sige at Helen var lidt stresset med hendes paaklaedning. Vi boede hos en Familie i 2 naetter og vi besogte en arbejdskolegas familie jeg arbejder med i Sydney. Gaestfrihed i Iran: Helt utrolig hvor gaestfrie folk er her til gaester som besoger deres land, forste dag i Mashhad da vi var ca 500m fra vores planlagte hotel spurgte vi om vej i en butik, de snakkede en lille smule engelsk og efter 15 min havde de overbevist os at komme og vaere gaester i deres hjem, familien boede meget centralt i Mashhad, deres born var paa skole ferie 10 og 13 aar gammel, forste aften inviterede de deres familie til aftensmad for at mode os, naeste dag tog de os paa en tur omkring Mashhad i deres bil, og senere til min arbejskolega familie som ogsaa bor i Mashhad, en familie med 9 soskende en Far paa 90 aar og en Mor paa 70, de fleste familie medlemmer kom for at mode os til aftensmad og kaffe i 4 timer, de ville have vi skulle blive der i nogle dage. Da vi var en by Kashan 250 km syd for Tehran stoppede jeg en Taxi til at tage mig til et rejse kontor for at kobe togbiletter, en bil stoppede med 3 unge (27 aar) fra Tehran de gav mig et lift til rejse kontoret, utrolige flinke og gaestfrie mennesker, en af dem Saeed arbejder i nogenlunde samme job som jeg gjorde i Sydney, hans pige Fleroush var designer for toj, og deres ven Sahand fra en by Tabriz var paa besog hos hans venner i Tehran, Sahand var for 4 uger siden kommet ud fra militaeret hvor han havde vaeret i 2 aar som officer ( som Aden men ikke frivillig ) disse 3 fantastiske unge mennesker kom til at rore vores hjerter, med deres aerlige gaestfrihed og sult for at rore verden uden for Iran. Vi endte op med at tilbringe de naeste 36 timer sammen med dem, de kunne ikke bo paa samme hotel som os i Kashan fordi de ikke var gift, de skal vise deres bryllups papier ( de var ikke gift ) saa de boede i en privat B & B, Vi modtes igen naeste morgen, de tog os til en meget specielt museum og have, korte saa til Qom ca 100km, Irans naest helligste by som er 150km syd for Tehran, det er byen hvor Ayatollah ' erne bor hvor Mula 'erne bliver "hjernevasket " ( de unge mennesker sagde det var Ayatollah fabrikken ) men igen et meget specielt sted for os som turister ( Ingen Iranere vi kender fra Australien og Iran forstaar ikke hvorfor vi vil besoge Qom, de foler ligesom sig lidt flove over stedet ) vores unge nye venner korte os til hjertet af Qom og vi havde et par timer, hvor vi igen som i Mashhad saa det hellige sted i Iran, for Shi'ite nok lidt som St. Peter's square er for katolikkerne, for os meget interesant, spaendende. Vi var saa paa vej til Tehran 150 km, aftalen var at de ville tage os til et hotel i Tehran, men det var ingen veje de ville lade os gaa, og vi maatte til sidst sige ok til at overnatte hos dem i parrets leglighed i Tehran, men inden det, tog de os alle de steder og mange flere vi havde planlagt og besoge mens vi var i Tehran, parker, monumenter, og Shah's sidste palace og haver, som vi ikke havde planlagt at besoge og som var Tehran mest interesante steder vi besogte, specielt nu da vi havde vores private guides, vi var alle ude og spise aftensmad sammen, fik tea og dessert i deres lejlighed, som var en dejlig stor 3 vaerelses leglighed. Naeste mogen kl. 7 korte vi alle in the byen Saeed tog paa arbejde, Sahand ville prove at faa hans udskivelses papier fra militaertet, og pigen Fleroush tog med os paa S-toget til den engelske ambasade. Vi lovede at ringe til Sahand naar vi var i Tabriz om 4 til 5 dage, men havde ingen planner om at se ham igen. Efter 5 dage da vi kom til Tabriz hvor vi ville vaere en nat og en nat i en lille by Kandovan, ringede jeg som lovet til Sahand og sagde farvel og mange tak for tiden i Tehran, men vi ville ikke have tid til at mode ham, alt var Ok, men han var glad for mit opkald. Som skaepnen ville var vi i Tabriz en nat, tog til byen Kandovan 55km uden for Tabriz, men efter 5-6 timer og ingen hotellet i Kandovan og vi havde set nok af Kandovan, besluttede vi at tage tilbage til Tabriz til vores hotel, hvor vi havde left vores rygsaekke. 3 Iranske damer i 40 aars alderen kom op og spurgte Helen om vi ville kore med dem til Tabriz, en helt ny Mazda og en Iransk dame paa 40 aar, wow det var en oplevelse, korte 60 til 110 km/ timen i 2 og 3 gear og midt paa vejen, men vi haavde det sjovt, de kendte ikke Tabriz ret godt, saa stoppede ved en meget fin park 5 km uden for Tabriz, hvor vi saa ville tage en taxi til hotellet, vi gik forst en tur i parken som vi ville alligevel gerne ville se, Tabriz har over 1 mill indbyggere, "vi kendte 1 person i Tabriz - Sahand" efter 10 min i parken med tusinder af andre mennnesker, kom en haand paa min skulder, det var Sahand og hans kammerat Mula, Sahand maa have ringet til hans foraeldre allerede, det var ikke muligt for os ikke at mode hans foraeldre, Far 61aar og Mor paa 59aar, begge paa pension, og det var ikke muligt for os at ikke overnatte hos dem, deres gaestfrihed fra hjertet var saa overvaeldende, at det er svaert at forstaa men det er aerligt, igen de udtrykker at de er som en fugl i et bur, og de haaber at en dag de vil flyve igen, men de er saa glade naar de kan tilbringe tid med frie fugle. Vi igen havde en utrolig gaestfri oplevelse, aftensmad og morgenmad, naeste day for de tog os ind til byen, hvor Sahand tilbragte det meste af dagen med os, det foltes som at have en af vores drenge med os. En dag korte vi med en familie paa 4 ind til en lille by Abyaneh, de var Kurk's, de beode i en by Burkan 200 Km fra Tabriz, De sendte os en Email nogle dage efter vi havde modtes, og gerne ville hente os i Tabriz og vise os deres by, selv offered os penge til at bruge i deres by. Efter Tehran ved det Caspiske hav modte vi en anden familie, som invitered os til at spise med dem, vi sagde ja til tea ikke spise, de har ogsaa send os email. Mange flere oplevelse med mennesker Iran, og 99% var positive, gaestfrihed vi ikke har oplevet for og nok ikke vil igen???. Fra Mashhad tog vi til Shiras i det sydlige Iran, besogte Persepolis, en meget gammel by gaar tilbage til der gamle persiske empire, herfra til Yazd og Esfahan, steder som er 5 til 6 timer paa bus fra hinanden, saa mange moskeer, museer, og traditionalle Iranske huse, hele dette omraade fra Mashhad / Shiras / Yazd / Esfahan / til Kashan er et enormt stort omraade er orken, men stadig har utrolig mange mennesker boende, temp var ofte 45 grader plus, men meget tor 8% luftfugtighed, saa naar vi vaskede toj tog det 10 min at torre. Alle disse byer var utrolig interesante at besoge. Paa vores vej fandt vi 3 smaa landsbyer, Abyaneh 900 indbyggere en fantastisk lille by mange aar gammel bygget af muddersten, med smaa stier som gader i et flot bjergomraade, Masuleh en lille bjerglandsby 1200 indbyggere som er bygget paa saa stejle bjergskraaninger at et hus fordor og have a naboens tag, selv om det var diset og lidt overskyet i de 2 dage vi var der, gav denne lille landby en meget speciel folelse for os, Kandovan var en lille by 700 indbyggere som er 7000 aar gammel hvor mennesker bor i meget sjove udformede natur huler. Fra Tehran rejste vi laengere nordpaa over bjergpasset ca 200km til det Caspiske hav, mange iranere tager hertil paa ferie, ikke strande som vi kender i Australien, mere stenet og sort sand men et dejligt sted, boede nogle naetter i smaa landbyer langs kysten, hvor vejret for forste gang i lange tider var koligere og vi havde regn for for forste gange i lange tider. Vi endte op i Tabriz hvor we haabede at tage toget til Istanbul, det var ikke meningen at vi skulle tage toget, havde provet at faa en billet i naesten 3 uger, alt var booked i de naeste 3 uger, saa vi bestilte en bus billet, som meget af vejen korer langs toglinien. Vi har nu forladt Iran, er i Tyrkiet paa vej til Istanbul, en maerkelig folelelse at side her og ikke have noget nyt sted at udforske over de naeste dage, men reflektere og taenke over alle de fantastiske oplevelser vi har haft over de sidste 100 dage, det foles lidt tomt og vi er begge lidt kede af at vores saa lange drom nu er realiseret og er part af vores historie. Maaske blev denne report lidt lang Ha det rigtig godt Svend Anker
0 Comments
|
AuthorWrite something about yourself. No need to be fancy, just an overview. Archives
August 2014
Categories |