8/8/2014 0 Comments Svends blog no 4Hej Alle
Vi vil vaere I Danmark snart, vil gerne have besog eller besoge jer mens vi der, kan i sende jeres mobile nummer naar i har tid. Vores plan: Danmark fra 10 juli til omkring 1 august Svend Anker og Svend, Spanien / Frankrig Santiago de copostelo det meste af august Helen England det meste af august September ????? Oktober tilbage til Australien dato? Sidste email fra denne tur. For at komme til Turkmenistan maa vi tilbage i Uzbekistan, i 2 af de byer hvor vi allerede havde tilbragt tid for 4 uger siden, "Samarkand og Bukahra" paa en maade skont at vaere tilbage og kende stederne, saa vi nod det nok mere anden gang, skulle ikke ud og tage en masse billeder, og finde stederne vi ville se, bare nyde omgivelserne og lade indtrykkene synke ind. Men Turkmenistan, det meget lukkede land hvor det er saa svaert at komme ind, og hvor vi havde hort saa mange forskellige reporter fra andre rejsende VENTEDE. Tidlig start 5:30 morgenmad 6:00, forste taxi 6:30, saa bus saa taxi igen og vi endte op med at vaere ved graensen 8:30 , en halv time for de officielt var aaben, vi var de forste til at krydse graensen, var faktisk ikke saa slemt, de ville se alt vi havde med os, og specielt om vi havde religiose boger, CD og DVD's Med mange forskellige maader af transport, ( gaa, 2 forskellige lastbiler, taxi ) kom vi endelig ind til forste by ved 12 tiden, jeg fik efter lange forhandlinger organised en taxi 600km til byen Ashgabat til vores hotel vi haabede at bo paa. Turkmenistan: 11 x storre som Danmark 5 mill indbyggere, det meste af landet er orken meget flat tort og ufrugtbart, dog bruger man saa meget vand man kan, fra Pamir bjergene i Tajikistan til at dyrke store omraader langs floden som deler Uzbekistan og Turkmenistan. Landet har utrolig store olie og gas felter som giver landet utrolige indkomster, som er styret af en diktator (President) Presidenten som tog over efter Sovietunionen var oplost i begyndelsen of 90erne, lukkede landet og havde ideen at bygge et nyt Kuwait, men havde ogsaa store ideer om sig selv, al opposition blev faengslet eller forsvandt. ugedagene for exsemple blev navne aendret fra mandag til sondag til presidentens familie medlemmers navne, mange helt skorre aendringer blev udfort, udodelig var han ikke, i en alder af 66 i 2008 dode han af et hjertetildfaelde, og man ( den vestlige verden troede at frie valg var i udsigt ) men presidentens ( lovechild ) "son uden for aegteskab, da presidenten var kun 17 aar" overtog som president, "valgt af befolkningen" Det ser ud til at befolkningen er ret tilfredse, spiser godt og er ved godt mod. Bezin priser = 4,6 liter for en $, Politi / militaer 4 stk paa alle vej hjorner / parker / bygninger i Ashgabat, ikke at de gjorde os noget, men de havde en flojte som de brugte hele tiden, og havde altid nogen lokale biler stoppet og gav boder, de stoppede os naar vi tog photos, det bedste var at go op til dem snakke lidt smile og saa tage et hurtig photo. Religion var ikke meget brugt under soviet tiden, er lidt mere bredt nu, men meget afslappet, de beder lidt, drikker ol og vin, og kvinderne skal ikke have hoved eller koppen afdaekket, dog ser man mange kvinder med deres speciele hovedtorklaede, som har forskellige meninger, Gift / ugift men optaget / fri paa makedet haha Vejene er ret gode i Tyrkmenistan. Ved 19:30 tiden var vi i Ashgabat, taxien tog vores bagage ud af bilen og der stod vi i en utrolig flot by hvor alle bygninger saa langt vi kunne se er beklaedt i hvidt 3 cm italiensk marmor fra 2 til 15 etage hojde. Ashgabat efter selvstaendigheden i 90erne blev aendret fra en lille by bygget hurtigt i Soviettiden, efter et jordskaelv fuldstaendig odelagde byen i 1948 ( 110000 mennesker blev draebt ) til en moderne by hvor alle bygninger er belagt med 3 cm italiensk marmor, fuldsaendigt skort og spild af resources Hotellet var fuldt saa efter at blive kort rundt i 3 forsellige taxier og kl 22:30 fandt vi endeligt et hotel uden for byen, et typisk gammelt soviet hotel, vi fandt en pizza restuarant som solgte ol, saa efter pizza og nogle oller folte vi en interesant dag havde kommet til en ende. Vi kunne kun vaere i Tyrkmenistan i faa dage, saa vi udforskede byen naeste morgen, for vi efter lange forhandlinger fandt en taxi til at tage os 250 Km nordpaa til en lille orken by som hedder Dawasa, hvor der ca 25 km uden for landsbyen ( 3 huse ) er et gas crater som ved en fejltagelse har braendt i mange aar. I soviet tiden borede man efter olie og gas, meget giftige gas kom ud, saa man besluttede at ville braende gassen, og siden da har man ikke vaeret i stand til at stoppe gassen braende, saa nu er det som et helvedes hul i orknen, tiden at se dette crater er bedst ved solnedgang, vi fik organised en fyr i hans 4 wheel drive til at tage os ud gennem orknen til dette nu 85 meter i diameter og 40 meter dybe crater klokken 19 og tilbage kl 22, interesant faenomen og vaerd at tage den lange vej for at se. Tilbage til Ashgabat naeste morgen paa stop med 2 forskellige lastbiler, som ikke har lov til at tage rejsende, saa naar det var politi check maatte jeg om bag gardinet, vi havde god tid i Ashgabat til at gore vores sidste udforskninge saa vi kunne tage til Iran naeste dag, en chance for en anden og spaendende graense overgang. En tidlig start og forventning om en lidt udfordrende dag var foran os, taxi 15 til 20 km til graensen, vi havde faktisk ikke lov til at forlade landet ved denne greanseovergang, men lidt smil, haandtryk og fortaelle dem hvor dejligt deres land var, var vi ude af landet Tyrkmenistan uden problemer, var nu i ingenmandsland i 25 km ( minibus ) for vi ankom til den Iranske graense. Maa indromme det var ikke mange mennnesker maaske 30 eller 40 vi var de eneste ikke lokale, Helen fik hendes hoved og haar klaede paa og vi var klar til kamp haha Det tog et par timer for vi var igennem, det var relativt en nem omgang, de checkede pas / visa nogle gange i forskellige kontorer, saa vores bagage som de faktisk ikke checkede, men gav mig ( ikke Helen ) et haandtryk og sagde ha en god ferie i Iran, en meget god start til dette land, hvor mange ikke har vaeret saa glade for os at rejse i. Iran: 1,648,159km2. 37 x storre end Danmark, ca 80 mill indbyggere ( befolkningen er fordoblet siden 1979 revolutionen ) man er nu tilbage til smaa familier, men igen inden for de sidste maaneder har regeringen begyndt at reklamere til befolkningen at have flere born, og maend bliver faengslet hvis de for (vasectomy) "Snippet" Mange iranere vi snakkede med, undrer sig over hvad Ayatollah Hamony "ryger" landet kan ikke som det er nu give den exsisterende befolkning nok vand og andre resourcer som landet har behov for, for at overleve. VAND er et utroligt stort problem for Iran Meget store dele af Iran er orken, det nordlige er bjerge og meget frugtbart "tropisk" langs the Caspian Sea ( Caspiske hav ) og op til graensen til Tyrkiet. Man har nogle fantastiske ski omraader nord for Tehran. Benzin priser er 5 liter per $ nu er priserne 3 liter per $, ( men restrictioner hvor meget folk kan kobe ) diesel er ca 12 liter per $ Den officielle kurs er 2500 rial = $1, black market kursen er 3170 rial = $1 Ingen alkohol, meget strafbart, Locale SAIPA biler, rejse i bus / tog / fly er utrolig billig, ex. bus= 500km $6 utrolig god kvalitet paa busser tog og fly. Var nu i den Islamske republic of Iran, selv om vi havde forventet det !!!!! var det noget af et chock baade for mig selv og for Helen, kvinder jeg mener alle kvinder var nu fuldstaendig covered up, i sort over det hele 90 %, 10 % lidt lysere stof, hoved og skulder hedder Hijab, den sorte kjole ( Telt ) hedder Chador hvis kvinderne ikke gor det bliver de arresteret, naar vi er paa en lang distance bus er det Ok, kvinder og maend sidder sammen, naar man kommer til bybusserne og S- tog er kvinder nede bag i bussen og seperate tog vogne og maend foran, naar det er koer ved bageren har kvinder en ko og maend en anden, i moskeerne har kvinder sin del og maend en anden, det tager lidt at blive vandt til, det gaar ok nu, bliver interesant at se om vi kan blive ved med det naar vi kommer til Danmark.?? Generelt ser det ud til at tingene er i orden her i Iran, veje huse ser meget godt ud, biler / busser laver de selv under licence og man producerer sine egne biler Saipa eller Layland, maa nok sige at Iranerne korer meget vildt, en 4 spors vej er tit og ofte en 5 eller 6 spors vej, og mindst 95% af bilerne har buler, helt utroligt. Vi bliver behandlet som filmstjerner hvorend vi er ( undtagen ved taxi cheforerne og faa unge ) alle vil snakke med os, vide hvor vi kommmer fra have billeder taget med os OSV. OSV. Vi bliver inviterent til deres hjem til Tea, mad og overnatninger, 3 gange har vi accepteret og haft en fantastiske, Iranerne generelt er virkelig gode mennesker og vil saa utrolig gerne vaere part af verden som den er, men har en regerinng som gor det meget vanskelig for dem, mange af dem som vi snakker med udtrykker at de er som et dyr i en celle og har for tiden ikke nogen chance for at flygte. Alle haaber og beder at santionerne bliver stoppet efter forhandlingerne in Geneve. Santionerne har virkelig haft effect, noget jeg er meget overrasket over, men alle vi snakker med mener det har utrolig stor betydning for Iran at santionerne ophorrer hellere for som senere. Vores forste stop var Mashhad 2 mill indbyggere i bjergomrraadet i ost Iran ( neststorste by i Iran ) ikke langt fra Afhganistan, den helligste by i Iran, har et stort moske complex "Harram" det er "STEDET" for shi'ite muslimer som Mecca er for alle muslimer, Helen og jeg havde aeren af at besoge Harram 2 gange, man foler virkelig det er et sted som betyder meget for alle disse troende, maa nok sige at Helen var lidt stresset med hendes paaklaedning. Vi boede hos en Familie i 2 naetter og vi besogte en arbejdskolegas familie jeg arbejder med i Sydney. Gaestfrihed i Iran: Helt utrolig hvor gaestfrie folk er her til gaester som besoger deres land, forste dag i Mashhad da vi var ca 500m fra vores planlagte hotel spurgte vi om vej i en butik, de snakkede en lille smule engelsk og efter 15 min havde de overbevist os at komme og vaere gaester i deres hjem, familien boede meget centralt i Mashhad, deres born var paa skole ferie 10 og 13 aar gammel, forste aften inviterede de deres familie til aftensmad for at mode os, naeste dag tog de os paa en tur omkring Mashhad i deres bil, og senere til min arbejskolega familie som ogsaa bor i Mashhad, en familie med 9 soskende en Far paa 90 aar og en Mor paa 70, de fleste familie medlemmer kom for at mode os til aftensmad og kaffe i 4 timer, de ville have vi skulle blive der i nogle dage. Da vi var en by Kashan 250 km syd for Tehran stoppede jeg en Taxi til at tage mig til et rejse kontor for at kobe togbiletter, en bil stoppede med 3 unge (27 aar) fra Tehran de gav mig et lift til rejse kontoret, utrolige flinke og gaestfrie mennesker, en af dem Saeed arbejder i nogenlunde samme job som jeg gjorde i Sydney, hans pige Fleroush var designer for toj, og deres ven Sahand fra en by Tabriz var paa besog hos hans venner i Tehran, Sahand var for 4 uger siden kommet ud fra militaeret hvor han havde vaeret i 2 aar som officer ( som Aden men ikke frivillig ) disse 3 fantastiske unge mennesker kom til at rore vores hjerter, med deres aerlige gaestfrihed og sult for at rore verden uden for Iran. Vi endte op med at tilbringe de naeste 36 timer sammen med dem, de kunne ikke bo paa samme hotel som os i Kashan fordi de ikke var gift, de skal vise deres bryllups papier ( de var ikke gift ) saa de boede i en privat B & B, Vi modtes igen naeste morgen, de tog os til en meget specielt museum og have, korte saa til Qom ca 100km, Irans naest helligste by som er 150km syd for Tehran, det er byen hvor Ayatollah ' erne bor hvor Mula 'erne bliver "hjernevasket " ( de unge mennesker sagde det var Ayatollah fabrikken ) men igen et meget specielt sted for os som turister ( Ingen Iranere vi kender fra Australien og Iran forstaar ikke hvorfor vi vil besoge Qom, de foler ligesom sig lidt flove over stedet ) vores unge nye venner korte os til hjertet af Qom og vi havde et par timer, hvor vi igen som i Mashhad saa det hellige sted i Iran, for Shi'ite nok lidt som St. Peter's square er for katolikkerne, for os meget interesant, spaendende. Vi var saa paa vej til Tehran 150 km, aftalen var at de ville tage os til et hotel i Tehran, men det var ingen veje de ville lade os gaa, og vi maatte til sidst sige ok til at overnatte hos dem i parrets leglighed i Tehran, men inden det, tog de os alle de steder og mange flere vi havde planlagt og besoge mens vi var i Tehran, parker, monumenter, og Shah's sidste palace og haver, som vi ikke havde planlagt at besoge og som var Tehran mest interesante steder vi besogte, specielt nu da vi havde vores private guides, vi var alle ude og spise aftensmad sammen, fik tea og dessert i deres lejlighed, som var en dejlig stor 3 vaerelses leglighed. Naeste mogen kl. 7 korte vi alle in the byen Saeed tog paa arbejde, Sahand ville prove at faa hans udskivelses papier fra militaertet, og pigen Fleroush tog med os paa S-toget til den engelske ambasade. Vi lovede at ringe til Sahand naar vi var i Tabriz om 4 til 5 dage, men havde ingen planner om at se ham igen. Efter 5 dage da vi kom til Tabriz hvor vi ville vaere en nat og en nat i en lille by Kandovan, ringede jeg som lovet til Sahand og sagde farvel og mange tak for tiden i Tehran, men vi ville ikke have tid til at mode ham, alt var Ok, men han var glad for mit opkald. Som skaepnen ville var vi i Tabriz en nat, tog til byen Kandovan 55km uden for Tabriz, men efter 5-6 timer og ingen hotellet i Kandovan og vi havde set nok af Kandovan, besluttede vi at tage tilbage til Tabriz til vores hotel, hvor vi havde left vores rygsaekke. 3 Iranske damer i 40 aars alderen kom op og spurgte Helen om vi ville kore med dem til Tabriz, en helt ny Mazda og en Iransk dame paa 40 aar, wow det var en oplevelse, korte 60 til 110 km/ timen i 2 og 3 gear og midt paa vejen, men vi haavde det sjovt, de kendte ikke Tabriz ret godt, saa stoppede ved en meget fin park 5 km uden for Tabriz, hvor vi saa ville tage en taxi til hotellet, vi gik forst en tur i parken som vi ville alligevel gerne ville se, Tabriz har over 1 mill indbyggere, "vi kendte 1 person i Tabriz - Sahand" efter 10 min i parken med tusinder af andre mennnesker, kom en haand paa min skulder, det var Sahand og hans kammerat Mula, Sahand maa have ringet til hans foraeldre allerede, det var ikke muligt for os ikke at mode hans foraeldre, Far 61aar og Mor paa 59aar, begge paa pension, og det var ikke muligt for os at ikke overnatte hos dem, deres gaestfrihed fra hjertet var saa overvaeldende, at det er svaert at forstaa men det er aerligt, igen de udtrykker at de er som en fugl i et bur, og de haaber at en dag de vil flyve igen, men de er saa glade naar de kan tilbringe tid med frie fugle. Vi igen havde en utrolig gaestfri oplevelse, aftensmad og morgenmad, naeste day for de tog os ind til byen, hvor Sahand tilbragte det meste af dagen med os, det foltes som at have en af vores drenge med os. En dag korte vi med en familie paa 4 ind til en lille by Abyaneh, de var Kurk's, de beode i en by Burkan 200 Km fra Tabriz, De sendte os en Email nogle dage efter vi havde modtes, og gerne ville hente os i Tabriz og vise os deres by, selv offered os penge til at bruge i deres by. Efter Tehran ved det Caspiske hav modte vi en anden familie, som invitered os til at spise med dem, vi sagde ja til tea ikke spise, de har ogsaa send os email. Mange flere oplevelse med mennesker Iran, og 99% var positive, gaestfrihed vi ikke har oplevet for og nok ikke vil igen???. Fra Mashhad tog vi til Shiras i det sydlige Iran, besogte Persepolis, en meget gammel by gaar tilbage til der gamle persiske empire, herfra til Yazd og Esfahan, steder som er 5 til 6 timer paa bus fra hinanden, saa mange moskeer, museer, og traditionalle Iranske huse, hele dette omraade fra Mashhad / Shiras / Yazd / Esfahan / til Kashan er et enormt stort omraade er orken, men stadig har utrolig mange mennesker boende, temp var ofte 45 grader plus, men meget tor 8% luftfugtighed, saa naar vi vaskede toj tog det 10 min at torre. Alle disse byer var utrolig interesante at besoge. Paa vores vej fandt vi 3 smaa landsbyer, Abyaneh 900 indbyggere en fantastisk lille by mange aar gammel bygget af muddersten, med smaa stier som gader i et flot bjergomraade, Masuleh en lille bjerglandsby 1200 indbyggere som er bygget paa saa stejle bjergskraaninger at et hus fordor og have a naboens tag, selv om det var diset og lidt overskyet i de 2 dage vi var der, gav denne lille landby en meget speciel folelse for os, Kandovan var en lille by 700 indbyggere som er 7000 aar gammel hvor mennesker bor i meget sjove udformede natur huler. Fra Tehran rejste vi laengere nordpaa over bjergpasset ca 200km til det Caspiske hav, mange iranere tager hertil paa ferie, ikke strande som vi kender i Australien, mere stenet og sort sand men et dejligt sted, boede nogle naetter i smaa landbyer langs kysten, hvor vejret for forste gang i lange tider var koligere og vi havde regn for for forste gange i lange tider. Vi endte op i Tabriz hvor we haabede at tage toget til Istanbul, det var ikke meningen at vi skulle tage toget, havde provet at faa en billet i naesten 3 uger, alt var booked i de naeste 3 uger, saa vi bestilte en bus billet, som meget af vejen korer langs toglinien. Vi har nu forladt Iran, er i Tyrkiet paa vej til Istanbul, en maerkelig folelelse at side her og ikke have noget nyt sted at udforske over de naeste dage, men reflektere og taenke over alle de fantastiske oplevelser vi har haft over de sidste 100 dage, det foles lidt tomt og vi er begge lidt kede af at vores saa lange drom nu er realiseret og er part af vores historie. Maaske blev denne report lidt lang Ha det rigtig godt Svend Anker
0 Comments
23/6/2014 0 Comments Svends blog no 3Hey Alle Ved ikke om i er ved at vaere traette af at hore paa os. ???? Gode nyheder, vi ventede ved den Tyrkmenistan ambasade til kl 16:00 ( fra10:30 ) og fik efter mange overtagelser baade fra de vagthavende soldater ved hovedingangen til de vagthavede i ambasaden, da vi endelig kom ind fik vi at vide at vores visa var godkendt, men det ville vaere nemmere for dem hvis vi hentede det i det naeste land vi kom til eller komme igen i morgen tidlig, efter flere overtagelser og undskyldninger men ikke extra penge fik vi vores 5 dages visa til Turkmenistan, saa klokken 17:30 folte vi virkeligt det havde vaeret en god dag, og vi havde udfort noget. Vi havde vaeret paa et tog natten for, i over 20 timer, men besluttede at tage afsted fra Tashkent ( hovedstaden i Uzbekistan ) vi havde vaeret her 3 gange over de sidste 2 uger, saa vi fandt en Taxi til Kokand i Fergana Valley ca 5 timers korsel, saa ved midnat fandt vi et hotel i Kokand. Fergana Valley er et meget frugtbart omraade hvor ca 8 mill mennesker bor, det er her hvor meget silke er produceret, saa vores maal var at finde en silkefabrik, det var ogsaa her det var stort radicalt muslimsk opror og demonstrationer i 2005 og mange blev slaaet ihjeld. Europa og USA ville have en forklaring fra den Uzbekistanske president, det fik de aldrig, men blev i stedet smidt ud af landet, hvor Nato havde baser hvorfra de bombede Afghanistan. Fergana Valley er ogsaa et omraade som Stalin skar op i saa mange urealistiske omraader ( for ikke at faa opror fra en for storre gruppe), og delte omraadet ( Fergana valley) mellem Uzbekistan / Kyrgyzstan / Tajikistan, ( det er endda smaa enclaver i de forskellige lande fra et andet land ) " hvis I ved hvad jeg mener" saa nu da landene er blevet selvstaendige er det mange uroligheder over hvor graenserne virkelig skal vaere, saa forholdet mellem disse lande er ikke det bedste, og man forlanger visa for at besoge familie som kun bor faa km fra hinanden, pga. vand forsyning og graense problemer kan dette omraade nemt blive noget af en krudt tonde, men forhaabentlig finder man en fredelig losning ??. Vi havde 5 meget interesante dage i Fargana, saa en silkefabrik, og mange moskeer. Havde problemer med at finde hoteller ( mange af de hoteller i vores rejsebog ( som er 4 aar gammel men sidste udgave ) havde lukket ) En aften endte vi op med at bo hos en familie, sonnen 21aar (Vi kalder ham Kevin) provede at hjaelpe os med at finde et sted og bo, men efter 2 timer kl 20:00 inviterede han os hjem til ham og hans mor for at bo for natten, ham ringede til hans mor paa vej hjem, saa hun kunne have middagsmaden klar til os, det endte op med at vaere en af vores bedste og oplevelsesrige overnatninger. Faderen dode for 2 aar siden, hans bror/ kone og 2 born bor i Aarhus, havde vaeret der et aar og har visa for 2 aar mere, broderen er uddannet i England, Kevin har et aar tilbage paa universitet i byen Fergana, underviser paa aftenskole i Engelsk, 3 timer om ugen (tjener $4 i timen) tog os tilbage til byen naeste morgen (3km). Kyrgyzstan: 94% af Kyrgyzstan er bjergomraade, det meste af de 2 uger vi tilbragte her var i over 3000 meter, lidt koligt men utroligt flot og oplevelsesrigt. Landet er 4 gange saa stort som Danmark og har ca 6mill indbyggere, man er meget aaben til turister og faar sit stemple in passet naar man ankommer og afrejser. Kyrgyzstan er en smule mere primitivt som Uzbekistan men stadig Ok, pga af deres taette samarbejde med Kina som udnytter deres raaproducter, bygger Kina et meget godt vejsystem i dele af landet. Graense overgangen vi havde regnet med at bruge var blevet lukket for nogle uger sidden, ( vi fandt ud af det paa vej til graensen ) 5 extra timer rejsen og vi naaede hen hvor vi ville alligevel, Osh saa til Aslanbob - en skon lille by i bjergene i de sydlige Kyrgyzstan. Kyrgyzstan maa vaere et af de sidste steder i verden hvor man har tusinder af heste i flokke op til 200 af gangen, som man driver fra lavlandet til de meget hoje sletter fra maj til september og hvor hyrderne bor i Yurts i denne periode om sommeren. ( Yurts er et rundt telt mellem 5 og 7 meter i diameter som har faareskin eller gaedeskin som vaegge og tag med et rundt hul i taget paa 1meter hvor rogen kan komme ud ) Overalt i landet hvor vi rejste, og vi gjorde en virkelig god indsats for at komme saa mange steder som muligt, saa vi fra morgen til aften hyrder paa hesteryg, drive deres flokke af heste/ faar/ gaeder/ aedsler/ kvaeg til hojere sletter for at graesse over sommeren, absolut fantastiske syn, ( jeg taenke paa min faetter Kaj og Olav som elsker heste ) Vi havde aeren af at tilbringe 2 dage sammen med en familie som boede i en Yurt, vi hjalp naboen med at saette deres yurt op, vi red med paa heste i 6 timer en dag, som havde konsekvenser de naeste dage, min hest var den bedste den gjorde alt hvad jeg ville have den til. Vi besogte ogsaa en af de beromte eagle jaegere, og fik en opvisning. Som besogende i Kyrgyzstan er det livsstilen paa befolkningen og landets fantastiske landskaber man nyder, ikke museer og monumenter Efter 14 fantastiske dage i Kyrgyzstan, var det tid til det mest udfordrende land og den spaendende tur gennem Pamir bjergene i Tajikistan Tajikistan: Igen et land hvor over 90% er utrolig hoje bjerge Pamir Bjergene og Fan Bjergene, landet er delt op i det meget fattige ost Pamir og det mere rige og hvor pengene bliver brugt vest, ( hvor regeringen og preidenten kommer fra ) 3 x saa stort som Danmark med ca 7,5 mill indbyggere, igen i det ostlige hvor vi ankom er det mere primitivt som Kyrgyzstan. Tajikistan har 1300km graense til Afhganistan graensen hovedsageligt er floderne Wakhan og Pyanj, det er her utrolig meget drugs bliver smiglet ud af Afhganistan, ( og det kunne vi i mange tilfaelde godt se ) Vi var utrolig heldige at faa tilladelse til at rejse i Pamir omraadet, det havde vaeret mange opror og uroligheder i omraadet lige efter vi fik vores tilladelse, og omraadet er for tiden blevet lukket for rejsende, og tilladelser til at rejse i omraadet er slut for ojebikket. En af byerne vi rejste igennem havde de unge opium smuglere braend politi stationen, retsbygningen, og en anden offentlig bygning, flere politi folk var blevet draebt, man kunne godt se hvem de var, de var korte biler uden nummerplade med 100 km i timen gennem gaderne uden politiet gjorde noget, nok en af de eneste steder vi folte os lidt usikre. I en anden by havde befolkningen lukket vejen fordi en af deres valgte politiker var blevet faengslet pga. korruption,det var nemt for landbyen at lukke vejen, en flod paa den ene side af vejen og en meget stejl klippe paa den anden side, men fordi vi havde tilladelse kunne vi stadig rejse i omraadet. Vi rejste fra en by Osh i Kyrgyzstan til Murgab i Tajikistan videre til Langar, Iskashim og Khorog og til Dushanbe ialt 1500km. Byen hvor den lokale befolkning havde lukket vejen stoppede vores taxi, vi maatte gaa ca 1 km gennem afspaeringen og demonstrationer og saatage en anden bil fra den anden side of afspaeringen, en smulle spaendende og stadig udfordrende, paa et tidspunkt kom ca 15 demonstanter galopperende paa heste gennem afspaeringenerne med elefanthue og okser som vaaben Vejen vi korte paa var nu i hojder op til 4655meter, vi overnattede den forste nat i en lille by i 4000meter, af de 1500km vi korte var over 600km langs den Afhganske graense, og 200km langs den Kinesiske graense, fordi vi nu var i hojder over 3500meter, var dyrene som blev drevet af hyrderne mest gaeder, faar, og yaks, ("Yak" er et kvaeg lignende dyr med hestehale, som lever i hojderne i disse dele af verden ) vi kunne folge/ fole livet paa den anden side af floden i Afhganistan var mere primitivt, og vi havde aeren af at tilbringe 1 dag i Afhganistan hvor vi var til et marked hvor baade Tajiks, og Afhgans bringer deres ting og sager og saelger til hinanden, en meget spaendende morgen som vi vil huske i lang tid. Maaden vi rejste paa var: 900 km lejede vi en 4 wheel drive med korer, sammem med en fyr fra USA, resten af vejen var vi enten paa stop eller lejede biler med korer, efter 9 dage var vi i Dushanbe hovedstaden i Tajikistan, som ser ud til at have det hele, en moderne by, hvor skudhullerne fra bogerkrigen in 1996 er blevet fuldt op, og presidenten ser ud til at bruge en masse penge paa et bygger paladser til sig selv, en stor skam at den ostlige del af landet hvor vi lige havde rejst i ikke faar nogle af pengene til veje og andre goder, af de 1500km vi havde rejst var 1300km nogle af de vaeste veje vi har rejst, men et utroligt flot of spaendende omraade, hvor man siger wow efter vaert hjorne man korer omkring, og det var mange hjorner. Vi havde ogsaa en fantastisk dag i Batang Valley som ogsaa er i Pamir bjergene, jeg gik en dag 13km til en lille landsby som ikke har vand strom eller veje til deres by, floden som lober gennem Batang hedder Murgab river. Et jordskaelv i 1911 lukkede floden og lavede en midlertidig daemning, soen som blev dannet hedder nu Sarez Lake, Sarez Lake er 500 meter dyb, 60 Km lang og 2 km gennesnit i bredden, udforskere mener det er et sporgsmaal om tid for daemningen brydder sammen!!!!!!!!!! Vi er nu tilbage i Uzbekistan og er klar til at have vores 5 dage i Turkmenistan for vi tager til Iran 16/5/2014 0 Comments Svends Danish blog May 2015May 15 2014
Hej All vores blog er www.svendandhelenonthesilkroad.weebly.com well well well , 3 holes in the ground som vi siger Kina var en oplevelse, og lidt afskaekende med deres utrolige projekter hojhuse 30 etage i 100 tusindevis Jernbaner, motorveje, butiks centre, vanddaemninger osv. osv. som paa et tidspunkt maa komme til et fuld stop, som vil med stor virkning omfatte mange flere mennesker og lande som Kina. Vi naaede til en by som hedder Kashgar, i den vestligste del af Kina taet paa graense til Kurgyzstan og Pakistan, Kashgar er meget taet paa Kalamakan orknen i ost og Himalaya bjergene i syd mod Pakistan, saa der er mange sandstorme, (stovstorme), vi var heldige den forste dag vi kom dertil var det fint vejr med blaa himmel, men byen er som alle andre byer i Kina under nedbrydning og nyopbygning, saa vi var paa en maade heldig stadig at have oplevelsen at see som det var engang, men ogsaa hvad det vil vaere i naer fremtid. ( sorgeligt men en realitet ) maaske hedder det bare udvikling ??? I Kashgar er folkene ikke kinesere men mere Tajik, Uzbek, Uighur folk og meget muslimsk, ( svaert at finde en ol til fyraften ) Vi tog paa en tur over 2 dage ialt 800 Km: Karakoram Highway som gaar fra Kashgar i Kina til Pakistan ( vi havde ikke Visa to Pakistan ) vi tog derfor kun til graensen, utrolig tur med 2 andre kinesere, bjerg passet til Pakistan er 4600meter med bjerge omkring os paa snart 8000meter, et utroligt skont bjergomraade, vejret var utroligt godt blaa himmel men ret koldt. Da vi kom tilbage til sandstormen i Kashgar, kunne vi kun se 100 meter, alle fly var aflyst, saa vi kunne kun haabe at vi kunne flyve naeste dag til Almaty i Kazakhstan, det var ikke meget bedre naeste dag, men lufthavnen var aaben. Vi endte op med noget af en oplevelse med at komme til lufthavnen i Kashgar. Havde rigelig tid, tog bussen, men 7 km for lufthavnen stoppede trafikken, vi skulle vaere der om 45 min, (saa rigelig tid) jeg fandt hurtigt ud af at det ville vaere 2 timers ventetid, saa vi startede med at gaa, de naeste 40 min blev meget oplevelsesrige, vores transport blev: en 3 hjulet motorcycle ca 1 km, vi gik 2 km, fik Helen bagpaa en knallert 2 km, 2 gange kom vi i en taxi men kun 3 til 400 meter, og resten af vejen ca 1,5 km kom vi op at kore med en Lexus 4 wheel drive, men vi naaede det, og alt var godt. Almaty Kazakhstan var anderledes, landet er styret af en dictator og hans datter, som har styret landet i naesten 25 aar, han er en af de rigeste maend i verden, og gir en smule til befolkningen og tager resten selv, men befolkningen ser ud til at vaere Ok med det, siden de har mere nu som de havde engang. Landet er storre end Gronland og har ca 20 mill mennesker, har en masse, olie mineraler, og orken, Almaty som er den storste by ligger utroligt smukt med sneklaedte bjerge paa 3 sider ( var hovedstad indtil for faa aar siden, da de flyttede hovedstaden til Astana ) Landet har ikke nogen rigtig historie, saa derfor ikke meget at identificere sig selv paa. Vi er nu i Uzbekistan og vil vaere her ca 3 uger, politiske situation meget det samme, men her har man historie og befolkningen ser ud til er stolte af at vaere Uzbek, selv om befolkningen er meget mixed med Tajiks Uzbeks, Kazaks, Russere og faa fra Korea, landet er 10 x storre som Danmark, har faa bjerge og utroligt meget flat og det ser ud til god kvalitet landbrugsjord, men ogsaa store orken omraader, som I sikkert ved er det her man har brugt vandet som ville flyde ind til Aral havet at vande landbrugsjord med, og det gor man stadig, men til lidt mindre grad ( I sovjet tiden producerede man 6 mill tons cotton (( Bomuld ))nu producerer man 4 mill tons, ) man dyrker ogsaa en del andre afgroder hvede og en lille smulle byg. Meget af arbejdet foregaar stadig med befolkningen i markerne, specielt i bomulds hosten hvor man bruger studenter og skoleborn over en vis alder til at plukke bomuld, mange offentlige og private busser bliver brugt til at tage folk (plukkerne ) i markerne. Men ellers ser landet og befolkningen ud til at vaere meget med paa maerkerne , med mobile telefon ret gode opel biler som er lavet her under navnet Chevrolet osv. Aral havet kan blive et meget storre problem i fremtiden, naesten alt vandet kommer fra Pamir Bjergene og Tian - Shan bjergene i Tajikistan, hvor smeltevandet gennem 2 floder giver vand til Aral havet, Syr-Darya floden i nord og Amu- Darya floden i syd, Aral havet var i ca 1950 50% storre som Danmark 66000km2 Men inden vandet naar Aral havet bruger man det til at vande utrolige omraadet i Uzbekistan, 50km3 af vand om aaret kommer fra Pamir bjergene for tiden bruger man 45km3 af vandet til vandning. Men men men>> Tajikistan er ved og har bygget daemninger til at bruge vandet selv eller saelge det til Uzbekistan, i fremtiden vil det blive et stort problem, og Stan landene er ikke de bedste naboer ( Stalin da han skar landene ud paa landkortet ville han vaere sikker paa at han blandede befolkningen saa meget som muligt, saa hvis folk blev utilfredse, ville det vaere svaert at samles, saa nu har alle Stannerne faaet deres eget land med graenser som er utrolig forkerte til hvad de var engang og utrolige upraktiske, og mand forlanger visa ansogninger for hianandens lande som e mange tilfaelde er svaere at faa, som saa selvfolgelig vil bevirke at det vil vaere gnidninger som saa kan spilde over til nye krige Sikkerhed angaar: foler vi os meget sikre hvorend vi har vaeret, det er utrolig haard straf hvis man laver noget kriminelt, det ser ud til at unge er opdraget til at have mere respekt end vi ser mange steder i den vestlige verden, man ser ingen fulde mennesker paa gaden som man vil fole at man vil have et problem med, maa nok sige selv om de fleste er muslimer er det ikke noget vi for tiden foler meget, man er meget afslappet her angaaende religion, Vi har i Uzbekistan besogt de 3 historiske hojdepunker i Stannerne Samarkand, Buhkara og Khiva, utrolige madrassa og muskeer bygget i stampet ler, mursten og de runde flise tage, man foler sig i en anden verden og glad for at vi har muligheden for at se disse utrolige forskellige bygningsvaerker som vi ikke er vant til i vores verden, ogsaa glad for at disse bygninge stadig er her for fremtiden. Vi er paa et tog fra Khiva til Tahskent 20 timer, alletiders med en sove kupe at se landskabet suse forbi, vi har haft en utrolig dejlig tid med mange af de andre rejsende, som vi har provet at dele vores oplevelse med, vi vil nu for 5 x gaa tilbage til Turkmenistan ambasaden for at prove at faa vores 5 dages transit visa Saa fortsaetter vi lidt: har vaeret uden for ambasaden frra klokken 10:30 de lukkede klokken 13:00 saa sagde at vi skulle komme igen i morgen klokken 6:00 for at staa i ko til at komme ind for middag, ( som vi gjorde i sidste uge ) men er nu blevet fortalt at vi maaske kan faa vores visa naar de aabner klokken 16;00 til 18:00 saa lad os haabe. Vejret har naesten vaeret for varmt de sidste par uger, over 30 grader hver dag , men dejligt koligt om natten. Ha det godt Svend Anker 16/5/2014 1 Comment Svends Danish blog Easter 2014Easter 2014
Turen er begyndt, det kan ikke vaere bedre. Havde 3 dage i Shanghai, saa 3 dage i Peking utrolig store by er 23 millioner mennesker i hver med en udvikling og standard man ikke kan forestille sig, men maa sige luft forureningen er et stort problem, og mens vi var der var det meget godt. Shanghai er en meget spaendende by med utrolig meget historie fra baade den vestlige og ostlige vaerden, det franske kvater er meget specielt, med mange caffeer og butikker i smaa gader over et stort omraade, vi laerte meget hurtigt at bruge S-toget som er utrolig effektiv. I Peking var vi de saedvanlige steder Tianneman square the Putong ( gamle kvater ) forbidden city osv. saa til en lille Kinesisk landsby Pingyao som stadig staar som for 100 af aar siden en a de meget faa som ikke er blevet jaevnet med jorden , stadig 9 timer paa tog vestpaa fra Peking, Ja saa Xian hvor vi for anden gang saa the Terracotta army, maa nok sige meget er sket siden vi saa dem for 29 aar siden, Det som gor mest indtryk paa mig er den maade kineserne arbejder paa, meget energiske, alt er meget rent og paent, og urtolig moderne, kvaliteten er god, Folk er flinke smilende hjaepsome. Men Alle har mobil Telefon og alle 80% sider og kikker paa den 80% af tiden, det er ikke godt Ikke mange i den resterende verden forstaar hvad det foregaaar i Kina. Jeg bliver lidt bange inde i mig selv, ikke at Kina vil overtage verden, men den udvikling som sker er helt helt helt utroligt, hvis jeg skulle samenligne ville det vaere at sige Ost Tyskland upbygning efter 1989 over 100 gange Vi ser Tusinder 1000 af hojhuse 30 etager hoje som er bygget og mange flere tusinder 1000 som er ved at blive bygget, og mange af dem er tomme, og man bygger stadig paa fuld tryk. Vejene er utrolig gode, bedre som man ser mange steder i den vestlige verden. Bilerne er naesten alle nye, BMW, VW, Toyota, Nissan men alle store biler som bruger alt for meget benzin, men i det mindste er de nye. Vi er nu i Jiayuguan som er enden af the great wall og begyndelsen af orknen i det vestlige Kina, vi har stadig 5 timer paa bus, og 37 timer paa tog for vi er i det vestligste Kina paa graensen til Pakistan og Kyrgyzstan byer heder Kashi eller Kashgar Ha det godt Svend Anker |
AuthorWrite something about yourself. No need to be fancy, just an overview. Archives
August 2014
Categories |